Christinas blog











{9. juni 2010}   Som tiden den flyver…

Så må jeg vist hellere lige få skrevet lidt – for det er efterhånden ret længe siden jeg har opdateret.

Men i perioden siden sidst har jeg blandt andet været til teltbal i forbindelse med Dalager Hestemarked. Her stiftede jeg bekendtskab med Madam Blå og Poprockerne – et fantastisk bandnavn – de formåede at ødelægge alt de spillede, men ellers var det en rigtig sjov og hyggelig aften med min kollega Nicholine og hendes mand. Det var her vi var så heldige at høre volvosangen… som kan høres her: Volvosangen

Så har jeg også været en tur i kirke til globryllup, hvor jeg efterfølgende var med til at stå espallier.

Tupperware-aftner er åbenbart meget benyttet herovre i Vestjylland – for i de ca 4 måneder jeg har boet her er jeg blevet inviteret til 4 stk., har dog kun deltaget i 2 af dem… Men inden jeg flyttede herover havde jeg aldrig nogensinde været inviteret til et eneste.



{13. april 2010}   Hverdag igen efter påske

Så blev det igen hverdag efter en dejlig påskeferie med fest hos Tina, bif-tur med mor, Trivial Pursuit med Mads og Casper, Påskefrokost i sommerhuset med far og Birthe og sushi med Salli.

Og så er det også blevet tid til at jeg seriøst skal gøre noget ved det der løbe-noget… Jeg var ude at løbe i søndags med Keld og så er jeg på vej ud for at løbe om et øjeblik :)



En kort opdatering.
I sidste weekend blev alle mine ting kørt til lejligheden i Skjern. Så jeg er midt i flytterod og har været uden internet siden, derfor er der ikke rigtig blevet opdateret særlig meget på bloggen. Jeg har været totalt afskåret fra omverdenen for jeg har også været uden tv-signal… Så jeg har fået læst en masse. Jeg er nemlig i gang med at læse Marekors af Jo Nesbø. Tv-signalet kom i går aftes, men der faldt jeg i søvn på sofaen ret tidligt, for jeg havde nemlig vovet mig til spinning i Tarm kl. 6 om morgenen, og så bagefter en lang dag på arbejdet. Det var måske derfor, at jeg glemte min taske i cykelkurven, og først fandt den et par timer senere, heldigvis stadig med alle mine ting i den.
Skal nok vende tilbage når jeg igen får noget internet selv :)



et cetera
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.